Endelig fik jeg færdiggjort min boganmeldelse For dem som ikke kender bogen, så kan jeg allerede nu løfte sløret og fortælle, at bogen omhandler tells. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke just har læst andre bøger om emnet og derfor ikke kan sammenligne den med andre bøger, som f.eks. den meget omtalte “Book of poker tells” af Mike Caro.

Det er den tidligere FBI agent, Joe Navarro, som i samarbejde med Marvin Karlins og Phil Hellmuth har skrevet bogen, Read’em and Reap. Joe er en anerkendt efterretningsekspert med særlig fokus på kropssprog og adfærdsanalyse, hvilket han baserer hele bogen på. Han fik sin debut i pokerverdenen på Discovery Channel, da han stillede op mod den professionelle pokerspiller, Annie Duke, og en række løgnedetektorer for at finde ud af, hvem der kunne finde de fleste løgne hos deres forsøgspersoner (overraskende nok løb både Duke og Navarro af med sejren og slog løgnedetektorerne!). Samtidig er han også blevet fast inventar på Camp Hellmuth, hvor han holder foredrag om adfærdsanalyse og hvordan man kan bruge det til at spotte tells hos sine modstandere.

I bogen gennemgår Joe stort set alle kropdsdele, hvor han fokuserer på de forskellige tells man har det med at afgive uden at tænke over det. Han gør meget ud af at forklare, at vores adfærd og kropssprog ligger så dybt i os, at man ubevidst altid vil afgive en eller anden form for tells. Da de her tells ligger dybt i vores psykiske væsen og stammer helt tilbage fra tidernes morgen, så vil ALLE afgive de her tells i større eller mindre omfang. Og vi vil alle afgive de samme tells alt efter om vi er tilpas i en given situation eller om vi er utilpas. Derfor deler han også tells op i 2 grupper – “stor selvtillid” (en god hånd) og “lav selvtillid” (en dårlig hånd). Han gennemgå så som sagt de forskellige kropsdele ud fra analyse på de fysiske reaktioner, om de afslører “stor selvtillid” eller “lav selvtillid”.
Joe deler ligeledes de forskellige kropsdele ind i kategorier alt efter, hvor troværdige de er - skal man tro på ham, så er fødder og ben blandt de legemsdele, som afslører mest.

Bogen indeholder mange gode eksempler og er godt suppleret med billeder der er med til at forklare de forskellige signaler. Udover det, så kommer Phil Hellmuth også med sine egne eksempler på, hvordan han har kunne bruge de forskellige signaler til at aflæse sine modstandere. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor at Hellmuth er med i bogen - Udover, at det for at fremhæve sig selv mest muligt. Kort sagt, så er det ikke Hellmuths bidrag der gør dette til en “must have”.

Personligt, har jeg fået rigtig meget ud af denne bog, da den bl.a. har været med til at åbne mine øjne op for tells, som jeg selv afgiver. Men vigtigst af alt, så er min oplevelse at ”flight” tells (et af de områder i hjerne, hvor man har svært ved at kontrollere sine reaktioner) falder helt i tråd med de fleste spillere jeg har spillet live imod – og ikke mindst mig selv.
Og jeg har flere gange, mens jeg har læst den, stoppet op og tænkt “Hmmmm…..det er sgu da rigtig nok. Så’n gør jeg jo selv!” Uden, at jeg egentlig har tænkt over det før, så er det først gået op for mig, efter at have læst denne bog.

Ligeledes, så beskriver han ansigtssignaler meget præcist. Efter at have stenet til poker en søndag eftermiddag på Zulu, så gik det op for mig, at hans udsagn og observationer er lige i øjet. Og til min store overraskelse, så er det ikke kun amatørerne der afgiver disse signaler. Så husk på det næste gang du er nede i klubben og spille poker

Der er ingen tvivl om, at dette er en bog du kan læse igen og igen og stadig opdage nye ting. Jeg har selv læst den 2 gange og planen er at jeg vil oprette en underside til bloggen, hvor jeg lister de forskellige tells, som bliver gennemgået i bogen. Bare det, at det ikke er en bog, som du blot læser en enkelt gang og så lader den samle støv på hylden gør, at jeg mener dette er en “must have” pokerbog. Og spiller du live, så er den hurtig tjent hjem.