“Well done is better than well said” (Benjamin Franklin)
Nu skal jeg selvfølgelig passe på, at jeg ikke bringer uheld over måneden ved at sige, at det går – ja, jeg vil næsten sige forrygende, set i forhold til de forrige måneder. Jeg har strammet op på min bankroll management og holdt mig på de lave limits, hvilket har resulteret i et fornuftigt plus (indtil videre, 7-9-13 og bank under bordet).
Det er for første gang gået op for mig, at det ikke handler om at vinde – det er ikke vigtigt at hver gang jeg lukker ned for bordene, at jeg så har plus for dagen. At kontrollere mine tab, bør være min 1. prioritet!
Dette gælder i alle projekter, hvor man har penge på højkant – det være ejendomsinvestering, aktiehandel og ikke mindst poker. Tit har man en tendens til at se en modsat logik i forhold til målet. En fejl, som mange begår (inkl. mig selv). Fokus er altid – Hvordan laver jeg flest penge?
Hvad mange ikke tænker på er, at de istedet burde fokusere på at undgå, mindske og kontrollere deres tab. Dette er den eneste vej til at tjene penge. Ligemeget hvad, så kan der ikke være nogen tvivl om, at tjene penge ikke er det store problem – PUNKTUM. Hvorimod at kontrollere tabene er dét, som definerer succes eller fiasko. Mange bytter desværre om på disse to ting og fokuser kun på, hvordan de hurtigt kan tjene en masse penge, istedet for at fokusere på, hvordan de ikke taber dem (igen).
Det er denne omvendte logik som gør, at folk kommer tilbage igen og igen for at få flere (lomme)smerter. Det er den eneste grund til, at kasinoerne tjener kassen. ” Jeg var oppe med 2500 kr. før jeg tabte det hele, plus 2500 mere. Jeg har før vundet X og kan gøre det igen.”
Ja, selvfølgelig kan du det, men indtil du holder op med at tabe, så vinder du ingen penge.
Så at opnå succes og være succesfuld er to helt forskellige ting. Succes er flygtig, men at være succesfuld består i at fange dine succeser og samtidig kontrollere dine tab/fiaskoer! Og skal man som pokerspiller gå fra at have success til at være succesfuld, så er det vigtigt at man ikke kun accepterer, men også gladeligt tager imod følgende…..
-
At gå i nul efter mange timer er en succes
-
Hver session, hvor man ikke taber penge, er en succes
-
Alle sessioner, hvor man taber penge, men hvor du føler du har begrænset dine tab, er en succes
Dette er højst sandsynligt ikke sejre, som du fejrer – men det er vigtigt, at huske på, at uden disse vil der heller ikke være sejre, som du kan fejre.
NL50 og sidder med fuldt buy-in. Jeg sidder i SB og kigger ned i
A
A![]()
UTG kalder blinds, der bliver foldet om til mig og jeg raiser til 2.50$, både BB og UTG kalder. Floppet
2
9
4![]()
Jeg better 6$, BB kalder og UTG smider. Turn
J![]()
Af en eller anden årsag, så vælger jeg at checke her – hvilket er den største fejl jeg overhovedet kan begår her. Da han kalder floppet forholdsvist hurtigt og han derfor højst sandsynligt er på flushdraw. BB checker ligeledes her. River
10![]()
Jeg checker igen, da jeg egentlig godt er klar over at han har ramt sin flush – BB better 14$, som jeg fejlagtigt vælger at kalde. Han viser
K
5![]()
og potten på 45.15$ går i hans retning.