Præcis, som forudset…

4Champs kontoen er tom og underskuddet var på næsten 300$ – præcis som jeg forudså i min forrige post, så spillede jeg det sidste op hos 4Champs istedet for at holde en pause, som nok ville have været det fornuftigste!

Efter at have spillet rub og stub op på 4Champs holdt jeg en fornuftig pause for at få tilt faktoren lidt på afstand og ikke mindst finde ud af hvad der er gået galt….

Som nævnt tidligere mødte jeg det største donk på 4Champs og jeg har de sidste dage jagtet ham (går ud fra det er en fyr) når han har været online. Da han har spillet utrolig løst, så har jeg også spillet flere starthænder da et A og any card ville kunne slå ham. Det har desværre smittet af på hele mit spil og det viste sig faktisk at donken ændrede spillestil til en mere tight en og dermed slog mig – plus at de andre ved bordet ligeledes benyttede sig af, at jeg spillede mere løst! For at gøre ondt værre, så må jeg ligeledes erkende at jeg har tiltet når jeg har tabt, hvilket selvfølgelig heller ikke har bidraget til et overskud!

Men efter at have brugt et par dage på at spekulere over mit spil er jeg nu vendt tilbage til min gamle spillestil – tight/aggressive – som selvfølgelig er det mest optimale på de små borde. Jeg har nu vendt underskuddet på næsten 300$ til noget der ligner ca. 170$ og målet for denne måned er selvfølgelig at den skal i nul.

Jeg kunne selvfølgelig også bare sætte et minus foran beløbet i kolonnen til højre under “mine mål for måneden”, så er det problem løst….

Skriv en kommentar