“Most of the money you’ll win at poker comes not from the brilliance of your own play, but from the ineptitude of your opponents” (Lou Krieger)
Jeg har i denne måned lært en ny lektion i poker – jeg har tit fået det af vide og det var også grunden til at jeg i sin tid startede ud med kun at spille sng’s. For faktum er…..Poker er svingende!
Måneden lagde godt ud, hvor jeg vandt 100$ den første uge jeg spillede på NL10. Og jeg må erkende at jeg ikke havde forventet at jeg ville ligge med overskud i mit cashgame, så det gav desværre et kæmpe boost til min selvtillid. Jeg siger desværre, fordi det medførte at jeg begyndte at spille flere borde samtidigt – for hvis man kan vinde meget på ét bord, så kan man vinde mere på to.
Min stærke side i cashgame har helt sikkert været at jeg har kunne koncentrere mig om ét bord og på den måde få nogle fornuftige reads på mine modstandere – ved at spille flere borde fjernede jeg min eneste edge på nuværende tidspunkt. Hvilket resulterede i at jeg har tabte op til 70$ i enkelte sessioner – jeg har så været gået tilbage til at spille på kun ét bord, for så at vinde det hele tilbage igen og så IGEN spille mere end ét bord. Ja, gæt selv hvad der så skete!
I går aftes gik det så op for mig, hvad der har ligget til grund for mine store svingninger og det første skridt i den rigtige retning er trods alt at kunne se sine egne fejl
Efter at have fundet mit største leak indtog jeg i aftes bordene med ny energi. Til al mit held stødte jeg heldigvis på den største Donk jeg til dato har fået æren at spille mod – alt blev raiset eller reraiset, så det var bare om at vente på gode kort. Så kan jeg spille nok så dårligt, men så længe modstanderen er dårligere, så er alt andet ligegyldigt.
Jeg skal se om jeg i løbet af de næste par dage kan poste nogle af hænderne….
Men umiddelbart ser det ud til at måneden vil slutte ganske fornuftigt – jeg ligger igen tæt på de 100$ og nu, hvor jeg har fundet endnu en af mine fejl, så kan det kun gå fremad de sidste dage.