Ego’et har taget overhånd!

Nej nej nej nej nej nej nej………hvor blank kan man gå hen og blive!

Efter min eftermiddag med prof’en har jeg ikke bestilt andet end at spille cashgame på NL50 og NL100, hvilket nok er den største fejl jeg til dags dato har begået! Det virkede så let, da min “lærer” gjorde det sammen med mig….til tider må man lære det på den hårde måde – og det er lige netop det jeg har gjort!

Så længe jeg har kunne spotte en loose player ved bordet, så har det ikke været noget problem at genere et pænt overskud……tilgengæld…..så længe jeg har ikke har kunne spotte fjolset, så er det tilsyneladende mig der har været det! Og jeg sidder nu tilbage med følelsen af at jeg er blevet gennempulet af de andre spillere….og underskudet på ca. 600$ gør ikke følelsen bedre.

Jeg fatter simpelthen ikke at jeg har gjort det igen – grunden til at jeg begyndte på den her blog var netop at jeg skulle fokusere på SNG, så jeg kunne spille en BR op, så jeg havde råd til cashgame. Inden jeg begyndte på projektet her har jeg flere gange spillet mig op i nærheden af 1000$ blot ved at spille SNG – for derefter at tabe det hele i cashgame. Jeg besluttede mig for at det skulle være slut og at det skulle være mere seriøst og det skulle bloggen være med til at lave om på!

Men flot Kasper – du har gjort det igen – tabt næsten hele lortet, istedet for at stoppe i tide!

Planen fremover bliver at jeg IGEN har bestemt mig for at droppe cashgame for at fokusere på på SNG. Ikke fordi jeg har lyst til det, men jeg er simpelthen nødt til det, da min BR ikke længere er til, at hyggespille på NL50 – fremover bliver det kun SNG der er råd til!

Skriv en kommentar